29/01

 

2008

udg 26: 1, 2, 3, 4, 5

 

E-p: a, b, c..

 

Kulturministerens kanon

 

"Havde han vidst hvilke konsekvenser det fik at trykke de 12 kontroversielle tegnin-ger af Muhammed, så havde han ikke gjort det." Sådan skrev Berlingskes chef-redaktør Lisbeth Knudsen i sin avis i an-ledningen af at hendes kollega på Jyl-landsPosten Carsten Juste fyldte 60.

Det begyndte i Berlingske..

med et interview, 9/6-2004 med kultur-minister Brian Mikkelsen hvori en stribe konservative personligheder - Bendt Bendtsen, Kasper Støvring og Ditlev Tamm - konfirmerede kulturministeren for sin 'ægte konservative kulturpolitik': 'Ideologi til et 13-tal' hed artiklen.

Kulturpolitikkens ansvarshavende

"Brian Mikkelsen håndplukkede selv det beskedne" (kultur-) "ministerium blandt flere mulige. Han og partiformanden Bendt Bendtsen så ministeriet som en 'ideologisk flagpost', hvor en konservativ politiker kunne signalere konservative værdier.

Når man spørger Brian Mikkelsen, hvor-dan dét er gået, læner han sig frem i sto-len. Han siger uden et blink bag brillerne:

'Til et 13-tal. Kulturministerposten er ble-vet brugt mere end nogensinde før som en udkigspost. En kommenterende post, hvor vi viser, hvad vi vil med det her samfund som konservative' "

Her burde man vel spørge om en kultur-minister virkelig skal agitere ... hvad så med armslængdeprincippet? og hvem er mon den der taler sådan om sig selv?
Manden der udtaler sig, er minister alene fordi de konservative siden tamilsagen brutalt er blevet lænset for personlighe-der og dømmekraft i folketinget ... en po-litisk dødssejler som kun holder sig flydende fordi det ikke kan nedlægges. Et oplagt medie for nyttig idioti! og det gæl-der for a-kassefunktionær Brian Mikkel-sen såvel som for partiets formand: poli-tibetjent Bendt Bendtsen.

Alligevel dokumenteres det her i Berling-ske 9/6-2004 at vicestatsministeren har prioriteret kulturpolitikken højt fra dag 1 og står fuldstændigt inde for kulturminis-terens ideologiske agitation. Sædvanligvis sidder kulturministre ret usikkert i em-bedet, og derfor er denne dokumenterede sanktion fra allerhøjeste sted altafgøren-de for opbakningen om den til tider mili-tante kulturkamp der lægges op til!

Kulturpolitikkens ideologer.

"Og han" (dvs Brian Mikkelsen) "har mar-keret sig på nogle områder, som er klart konservative" siger kasper Støvring til interviewet. "Det er, som om han er be-gyndt at få færten af en mere konserva-tiv retning" siger Ditlev Tamm.

De to konservative ideoliger hæfter sig ved ideologiske markeringer og fært, og kommeterer ikke kulturministerens sag-lige indsigt og dømmekraft, altså dét som skulle omdanne de ideologiske duftspor til organisatorisk drifkraft. Der ér ellers nok at kommentere på: "Når staten går ind og fører kulturpolitik, er det for det excepti-onelle, spektakulære, det allerhøjeste ni-veau." siger Brian Mikkelsen i intervie-wet, og sådan taler ingen - som ved hvad han har med at gøre - om sit arbejde.

Dog, det er især Brian Mikkelsens tale om "en 'litterær kanon' med klassisk littera-tur, som alle danske skolebørn skal læ-se." der har vakt ideologisk begejstring hos Berlingskes og forventning om "et kursskifte i kulturministeriet". Og ideen er jo også god – i sandhed en gave til vores kultur! - hvis man virkelig ville det litte-rære og faktisk organiserede en skønlit-terær almen læsning.

Men organisere ... hvordan

er det nu lige det er - her til lands - med undervisning af folkeskolelærerne? En læ-rer må da ikke være klogere en præsten! sagde biskoppen – og for dette kulturpo-litiske dogme bøjer ministre og folketing sig i støvet – og kommunalbestyrelser og lærerfagforeninger med.

Og sådan går det også denne gang – sig-tet med kanonen bøjes fra det litterære og almene til det religiøse og dogmatiske!

Fortsættes, C!

 

 

Vil du straks! Nej! sagde heksen!?

 

Loppen og Professoren

 

 

Loppen og Professoren

Loppen og Professoren! det hedder HC Andersens sidste histo-rie, og den handler om en menneskekender der kan tale med maven og som har en stor, fed loppe som han har lært al men-neskelig gerning! Professor! det kalder han sig, men spin-doktor ... det er nok nærmere dét han er!

'Hvor man gør størst lykke' sagde Professoren 'der skal man ikke komme 2 gange' Han var menneskekender, og det er også en kundskab! og sådan kom de - Loppen og Porfesso-ren - til de vildes land! Hér regerede en lille prinsesse. Hun var kún otte år, men hún regerede! Hun havde taget magten fra sin far og mor, for hun havde en vilje og var så mageløs yndig og uartig.

Her bruger HC Andersen for sidste gang i alle historierne or-det: mageløs. 'Halehoi det er mageløst! ikke til at tale om!' jublede Klods Hans over sit pludder fra landevejen; det endte i hovedet på oldermanden ved hoffet, som sad dér og tog ord så bogstaveligt. Skyggen fik sin skygge på indseendet med det mageløse. Ole Lukøje er et studie i det. Men om noget må præciseres, så er det altså nu! Så, hvem mon karakterise-rer dette magesøse – er det barnet eller forældrene?

Straks da Loppen præsenterede gevær og fyrede kanonen af, blev hun så indtaget i Loppen at hun sagde: 'Ham eller ingen!'

'Søde, rare, lille, fornuftige prinsesse' sagde Prinsessefaren til sit mageløse barn, 'kunne man blot gøre et menneske af den!'

'Det la'r du míg om, gamle!' sagde Prinsessen; og så satte hun Loppen på sin lille hånd og sagde: 'Nu er du et menneske! re-gerende med mig, men du skal gøre hvad jeg vil! ellers slår jeg dig ihjel! og spiser Professoren!' Dér, i de vildes land var de nemlig menneskeædere! 'Barneskulder med skarp sauce,' sag-de Prinsessemoren, 'det er det mest delikate.'

Prinsessen sidder på tronen i sin fars sted, og nu sætter hun en loppe i sin mors! Moren æder den lille kolde skulder i sig, men.. Og i spændet mellem mageløshed og magtesløshed træder Pro-fessoren op, sætter sin dagsorden og gennemfører sin plan.

Hvor det var en dejlig tid for prinsessen! også for Loppen! tænkte hun; men Professoren ... han var rejsemand! og holdt af at drage fra by til by og læse i aviserne om sin udholdenhed og kløgt i at lære en loppe al menneskelig gerning. Déri var han ikke bare menneskekender, men Professoren! der liden-skabeligt gik til vejrs på store kundskaber udi de allerhøjeste sfærer – og Loppen var hans vidunder! Men hér i Prinsessens land kedede Professoren sig: Han ville videre, og Loppen skulle med! men hvordan? Kun dét var spørgsmålet! Han anspændte alle sine tankeevner, og så sagde han: 'Nu har jeg det!'

'Prinsessefar: forund mig noget at bestille! Må jeg indøve lan-dets beboere i at præsentere?'

'Og, og.. og hvad vil du da lære mig?' spurgte Prinsessefaren.

'Hmm.. Min største kunst,' sagde Professoren, 'at fyre en kanon af!'

'Kom med kanonen!' sagde Prinsessefaren.

Kongen er jaloux på en loppe! Sådan går det når man elsker sit barn ... og når så barnet tilmed er mageløst!

Og første gang HC Andersen brugte ordet mageløs, det var i foråret 1837 i 'Kejserens nye klæder': Kejseren vil vise sine nye klæder frem for folket og går i procession gennem byen – splitternøgen! Man sku' tro han var til grin! men "alle Menne-sker paa Gaden og i Vinduerne sagde: 'Gud hvor Kejserens nye klæder ere mageløse! hvilket deiligt Slæb han har på Kjo-len! hvor den sidder velsignet!' "

Og - mageløs - det var netop det guddommelige løsen der - dengang i 1830-40'erne da HC Andersen digtede sin historie - skulle bringe gejstligheden fri af den døende enevælde og sikre dem en statskirke - og kirkeskatten med! - for fremtiden.

2 skræddere var der om at væve og sy kejserens nye klæder. Bedragere udi det mageløse, det var de, og vævejunkere, det blev de; vi er tilbage i foråret 1837, hvem kan det mon være?

Men i hele landet var der ingen kanon undtagen den Loppen havde bragt ... og dén var for lille!

'Jeg støber en større!' sagde Professoren, 'giv mig bare midler-ne! Jeg må have fint silketøj, nål og tråd og tov og snore samt mavedråber! for en luftballon, den blæser op! og letter og løfter og gi'r ... knaldet i kanonmaven!'

Alt hvad han forlangte, fik han.

Hele landet kom for at se den store kanon. Professoren kaldte ikke før han havde ballonen helt færdig. Loppen sad på Prinses-sens hånd og så til. Ballonen blev fyldt, den bovnede og kunne næppe holdes, så vild var den!

'Jeg må have den til vejrs, at den kan blive afkølet!' sagde Pro-fessoren og satte sig op i kurven, der hang under ballonen. 'Ene kan jeg ikke magte at styre den. Jeg må have en kyndig kammerat med for at hjælpe mig; og hér er der ingen der kan dét uden Loppen!'

'Jeg tillader det nødigt!' sagde Prinsessen, men rakte alligevel Loppen til Professoren, som satte den på sin hånd.

'Slip snore og tov!' sagde Professoren 'Nu går ballonen!'

De troede han sagde kanonen!

Omløbsavisen b7 : et medansvar i omløb!

 

Jolly Roger