02/11

 

2007

4, 5

 

 

 

Hvor mange skal der til?

 

Her er et billede fra Berlingske tirsdag 30/11-2007 side 4. Billedet er ca dobbelt så stort som artiklen den illustrerer.

"Lene Espersen mener, at kvalitetsrefor-men bør omdøbes til at hedde velfærds-planen." hedder det. Og det fatter læser-ne jo ikke en brik af uden et illustrativt billede af justitsministeren på en badebro.

Nu kan det godt være der står lidt mere i artiklen end som så, for jeg må indrøm-me at jeg har studeret billedet noget kun nøjere end artiklen.

For dagen forinden - helt præcist mandag 29/10-2007 kl 18 lagde jeg b7's 13ende udgave ud på nettet, og på side 3 var der - ligesom nu - indsat dette billede:

Og man studser unægteligt over de man-ge lighedspunkter der er på billederne:

Vandet.

Personen, ganske vist indsat i det ene.

Stillingen, siddende.

Hånden på skødet.

Mild, rolig og smilende udstråling.

Krave på det ene, glorie på det andet.

Frakken.

Men så er der benene! Lene Espersen u-den ben! Er frakken for kort? Skjuler hun noget? Spor? Eller ikke spor? Det er faktisk meget, meget, meget kryptisk!

Mit billede er scannet ind og klippet sam-men 19/9-2007 og har ligget på pc'en - og kún dér - indtil det nævnte tidspunkt 29/10-2007 kl 18. Og jeg er ikke på net-tet – af samme grund!

Det er selvfølgelig en ren tilfældig tilfæl-dighed, som sagt: Justitsministeren skulle forklare de konseravtive læsere af Berling-ske hvorfor kvalitetsreformen bør omdø-bes til 'velfærdsplanen'. "Jeg tror, at der er mange vælgere, som ikke har op-daget, at regeringen har sin egen model for et velfærdssamfund." "Vi har fejlet i dialogen med borgerne" siger hun, og det må hun naturligvis illustrere.

Så, jeg vil da benytte dette pudsige sam-mentræf til at minde ministeren og Ber-lingskes læsere om at bidragsnyttevalg sætter dialogen først – ja, før politikeren. Ytringsret! det er løsenet.

om bidragsnyttevalg,
folkeaviser og ytringsret:
www.extrapost.eu

Men bortset fra det, så kunne det nu alli-gevel være sjovt at vide hvor mange af den slags tilfældige tilfældigheder der må til for at man kan antage dem for at være systematiske tilfældigheder: 5, 10, 100..

 

 

Kun skyldige skyr vandprøven!

 

b7-udg 13, 29/10-07 kl 18

Ahg

Ahg

Uindskrænket mistænkeri
og indenretslige bevismidler

Tre debatindlæg om overvågning:

1: Nyhedsavisen, 15/9-07, jourhavende Amalie Lyhne

"I dag træder en ny lov i kraft, som betyder, at det bliver regi-streret, hver gang vi almindelige danskere skriver en e-mail til kæresten" (idet alle telefonopkald og al færden på nettet bliver registreret) "Terroristerne, derimod, kan let undslippe overvåg-ningen, så for dem har loven ingen betydning. Man kan nemlig bare downloade et gratis program på sin computer for at undgå at få sine e-mails registreret – noget, som en terrorist, der har noget at skjule, helt sikkert vil benytte sig af, mens en almin-delig dansker uden særligt it-kendskab aldrig vil få det gjort.. / Hvorfor Lene Espersen?." (forkortet gengivelse)

2: Nyhedsavisen, 15/9-07, justitsmin Lene Espersen

"Jeg er helt uenig i kritikken.

Efter regeringens og et folketingsflertals opfattelse er det vig-tigt, at vi har et effektivt værn mod terrorisme.

Jeg må understrege, at der ikke er tale om, at politiet vil kunne få kendskab til selve indholdet af for eksempel e-mails og tele-fonsamtaler. Teleudbyderne skal efter logningsbekendtgørelsen alene opbevare de data, som fortæller eksempelvis hvilke tele-fonnumre eller e-mailadresser, der har haft forbindelse til hin-anden.

Politiet vil kun have adgang til oplysningerne, når der foreligger en konkret mistanke, og indgrebet skal i alle tilfælde godken-des af en dommer.

Der er altså ikke tale om, at politiet vil kunne gå på 'fisketur' i oplysninger om almindelige borgeres telefonsamtaler og brug af internettet.

Lad mig slå helt fast, at formålet med reglerne om logning er at forebygge og opklare meget alvorlig kriminalitet.

Almindelige borgere har intet at frygte.

Derfor er det jo også stærkt betænkeligt, at Prosa-bladet tid-ligere har udsendt en cd med krypterings- og sløringssoftware. For mig at se er der kun en meget begrænset gruppe, som kan have gavn heraf. Nemlig de personer, som har begået eller planlægger at begå meget alvorlig kriminalitet, og som vil for-søge at skjule deres spor." (uforkortet gengivelse)

3: b7, 1/11-07, Bo Neumann

Her til sidst i indlægget gav justitsministeren politi og domme-re fuldmagt til ... ja, påbud om at mistænke enhver der kryp-terer, for at planlægge og skjule meget alvorlig kriminalitet ...

Hun havde ellers lige skrevet: 'kun.. når der foreligger en konkret mistanke..', men så fulgte de to besværgelser: 'me-get alvorlig kriminalitet' og 'intet at frygte' og straks var mis-tænkeriet et påbud fra højeste sted: 'For mig et se,' endte justitsministeren med at fastslå, 'krypteres der kun for at plan-lægge og skjule meget alvorlig kriminalitet!'

Justitsministeren er næppe klar over hvad hun siger, men nu er ikke alene overvågeriet, men også kriminaliseringen af de overvågede uindskrænket.

Dengang man jagtede hekse, kunne man sættes under mistan-ke for hekseri ihht sin omgang med hunde – slog man ud efter en hund, så havde man givet god grund til at tro at man var en heks. Hekseri og trolddom var 'meget alvorlig krimina-litet' som loven ihht Biblen havde dødsstraf for helt op i 1800-tallet. Bevisførelsen for hekseri er vanskelig, men domstolene bero-ede på årelang helbredsødelæggende varetægtsfængsling, og også dengang var selvmord en udvej der kunne kalkuleres på

Dog, retfærdigvis kunne den for hekseri anklagede - eller: bag-talte, mobbede, statuerede.. - bevise sin uskyld ved en højere instans, nemlig ved en Gudsdom som vandprøven.

Ved vandprøven blev den mistænkte bundet på hænder og fødder og kastet i åen, flød hun (el han) ovenpå, var hun skyldig, og gik hun til bunds, var hun uskyldig. Det lyder barsk, men når først mistanken om af sind at ville sine medmennesker det ondt, har ramt én selv, så ser alting anderledes ud ... man angiver sine venner for hvadsomhelst for at indynde sig hos anklagerne og insisterer endog selv på vandprøven for at rense sig for anklagen – og i Danmark var vandprøven et indenrets-ligt bevismiddel med henblik på frivilligt forlig mellem parterne.

Har man erfaring med at svømme er det en smal sag at bestå prøven – for fylder man sine lunger med luft, så flyder man, og tømmer man dem for luft, så synker man. Men deraf følger jo at man må have endnu en erfaring ... For at kunne tømme lun-gerne fuldstændigt ud for luft og lade sig synke ned i dybet og bestå prøven må man have gode erfaringer med myndigheder-ne! så man tiltror dem at man - når man ligger på bunden af åen med sit 13-tal i uskyldighed - nok skal blive hevet op på land igen ... i tide.

Og det er netop denne underkastelses-psykologi der stortrives under kronprinsesse Kvuk: "Lad mig slå helt fast, at formålet.."  (siger hun, for der er nemlig intet så fast i denne verden som et formål ... og så kommer besværgelsen der øjeblikket efter ud-løser den uindskrænkede kriminaliseringsfuldmagt:) "Alminde-lige borgere har intet at frygte."

Omløbsavisen b7 : et medansvar i omløb!

 

Berlingske 30/10-07

Fortrængning?

"Lene Espersen me-ner, at kvalitetsre-formen bør omdø-bes til at hedde vel-færdsplanen"

Det er forsidestof på Berlingske man-dag 30/10-2007 som følges op med en bred helside inde i avisen.

Fotogen, det er hun! Og annonce-svøb, det kan man vist ro-ligt kalde den form for juornalistik.

"Jeg tror, at der er mange vælgere, som ikke har opda-get, at regeringen har sin egen model for et velfærdssam-fund." siger hun på forsiden.

Men hvad med hen-de selv? Hvad har hun opdaget? Rege-ringen og oppositio-nen lavede jo en velfærds-reform i foråret 2006 ...

Men det var måske planløst?

Bidragsnyttevalget og kvalitetsreform-en har et skæbne-fællesskab. De blev lanceret samme dag 15/11-2006, og for-målet var det sam-me: at øge kvalite-ten i det offentlige.

Men bidragsnytte-valget gør det ved at vælge bedre poli-tikere ind i folketing og byråd og give dialogen mellem de valgte og engagere-de vælgere et fæl-les forum - folkeavi-sen - hvor debat ikke forløber på an-noncesalgets obsku-re betingelser.